< previous
next >
baçkall
|
o
'
m
ë
nf
[Colloq]
something that cannot be used because it is too old or in disrepair; dilapidated hovel, ruin
baçkall
|
o
'
s·
vt
[Colloq]
to destroy; bring into ruin
*
ba
'
çk
ë
nf
slap, smack =
da
'
ck
ë